Få kroppen med

At få kroppen med når vi underviser de små børn er rigtig vigtigt. De husker meget bedre når de har fået sat både ord og bevægelse på det de skal lærer.

Her har jeg sat bevægelser på til musikkens alfabet.

Den første plakat ligger gratis under “Nyt undervisningsmateriale”. Print den ud i A3, laminer den og hæng den i dit undervisningslokale så alle kan se den. Du kan eventuelt bruge den som opvarmning inden i starter med at spille.

Resten af materialet kan fåes ved henvendelse til mig her på siden og koster 50 kr eller du kan finde det i shoppen på fluteplay.ca og downloade det derfra.

Hele materialet kan bruges på mange forskellige måder. Man kan bruge kortene og bare lege bevægelserne. Læg alle kortene i en bunke og træk et kort ad gangen eller drej på hjulet og gør som dyret gør.

Man kan også lave små melodier som man først skal lave som bevægelse og derefter spille på sit instrument. Igen kan kortene lægges i en bunke som man kan trække fra eller hjulet kan bruges hvis eleven ikke selv vil vælge rækkefølgen på bogstaverne.
Hvis man ikke kan spille alle bogstaverne endnu vælger man bare fra dem man kan spille.

Rigtig god fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *